Specialist til test og kvalitetssikring af byggevarer

Vil du være med til at sikre kvaliteten af både nuværende og fremtidige byggevarer? Som specialist hos Teknologisk Institut bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får stor mulighed for udvikling af dine kompetencer.

Kvalitetssikring samt udvikling af byggevarer
Du får et job, hvor du, med din viden om byggevarer, udfører kommercielle kundeopgaver, både i forhold til test og dokumentation, men også som udviklingsarbejde.

Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere:

  • At udføre laboratorietests af byggevarer i vores mekaniske laboratorium
  • Kundekontakt, dialog, tilbud og forventningsafstemning ifm. opgaveløsninger. 
  • Bidrage til daglig drift og forefaldende arbejde i laboratoriet

Vi tilbyder et spændende job, hvor du får stor mulighed for at præge udviklingen, og hvor du får hele Teknologisk Institut som fagligt netværk. Du får rig mulighed for at fordybe dig inden for dit eget område, samt en afvekslende hverdag, hvor mulighederne for udvikling af kompetencer samt forretningsområder er mange.

Specialist med praktisk bygningserfaring 
Du er formentlig uddannet bygningsingeniør eller -konstruktør, maskinmester, bygningstekniker eller lign., gerne kombineret med en praktisk baggrund, f.eks. som håndværker. 

Du har måske erfaring fra tidligere ansættelser hos rådgivere eller entreprenører og har opbygget solid viden inden for byggevarer. Derudover formår du at begå dig i laboratorier eller værksteder. Du trives med at skabe netværk i branchen og interesserer dig for at skabe gode relationer til potentieller samarbejdspartnere, både internt og eksternt. 

Du bliver en del af Teknologisk Institut
Centeret er Danmarks førende videnscenter inden for murværk og byggematerialer. Centret består af et team af specialister inden for facadeteknik, byggekomponenter, accelereret ældning af byggematerialer og meget andet.

Vi er 18 medarbejdere, der tilsammen favner fagligt bredt. Således er vi både konstruktionsingeniører, indeklimaingeniører, kemiingeniører, geologer og laboranter. Der foregår konstant vidensformidling og -deling mellem kollegaerne, og centret er præget af en særdeles høj grad af nysgerrighed. Vi er meget alsidige i vores måde at arbejde på, og vi giver rum til selvstændighed, plads til innovative idéer og har fokus på udvikling – både den faglige og den personlige.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte konstitueret souschef Mads Ottosen Fricke på telefon 7220 1851 eller konstitueret centerchef Toke Rask Frandsen på telefon 7220 1053.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest 4. juni 2024. 



På Teknologisk Institut er vores medarbejdere vores største ressource, og vi er altid på udkig efter nye kolleger, der er nytænkende og skaber værdi i et samarbejde.

Vi styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1000 kollegers faglige ekspertise inden for områder som produktion, materialer, miljøteknologi, energi, fødevarer og meget mere. Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet. Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel.

Vores udstyr og laboratorier er i verdensklasse og med mange faglige kompetencer samlet ét sted, udvikler vi viden, teknologier, metoder og produkter, der virker i praksis, fordi vi tror på teknologi for en bedre fremtid.

Apply

Application due
04-06-2024

Workplace
Aarhus



Follow us


Share/Print


Contact