Har du flair for data, GIS og digitalisering?
Vil du arbejde med data, analyse, geodata og digitalisering? Har du et skarpt blik og en god analytisk sans? Er du nysgerrig på ny teknologi og på, hvordan vi kan udnytte deres potentialer? Og sætter du pris på et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer at hygge os med hinanden? Så er du måske vores nye kollega i Teknik og Miljø i Rudersdal Kommune.

Vi har en ambitiøs digitaliseringsdagsorden, og vi har fokus på øget anvendelse af digitale løsninger til gavn for borgerne og virksomhederne. Vi arbejder bl.a. med, hvordan vi kan arbejde med geodata på nye måder og sikre bedre data management.

Om jobbet
Du vil blive en del af sekretariatet i Teknik og Miljø, som har ansvar for kommunikation, ledelsesunderstøttelse, økonomistyring, processtyring og for digitalisering og it-sikkerhed i Teknik og Miljø. Samtidig vil du et par dage om ugen sidde hos vores driftsenhed, hvor du skal bistå driftschefen med driftens it-portefølje og optimering af opgaveløsningen via nye teknologier og bedre brug af vores data. I driften eksperimenterer vi løbende med, hvordan vi kan løse vores opgaver bedre gennem bl.a. IoT og AI.

Du vil i hverdagen få en stor berøringsflade med hele Teknik og Miljø, hvor din opgave bliver at understøtte afdelingerne ift. data, analyse, GIS og digitalisering. Det kan f.eks. være opgaver som at udpege områder til udrulning af fjernvarme, bistå med kortmateriale til spildevandsplan for hele kommunen, implementere et nyt administrationssystem på kirkegårdene eller at sikre opdaterede data til brug for en effektiv bygningsdrift og -udnyttelse.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at

  • understøtte vores GIS-arbejde, herunder i Intrakortet. Hvis du ikke har arbejdet med GIS før, lærer vi dig det, du har brug for
  • bringe data i spil
  • koordinere vores data management
  • løse hoc-opgaver vedr. data (konvertering, berigelse, transformation og analyse)
  • understøtte medarbejdere og ledelse i arbejdet med data, og hvordan vi udnytter potentialerne bedre

Afhængigt af din profil samt interesser og kompetencer vil der være mulighed for også at arbejde med et eller flere udviklingsområder, f.eks. IoT, droner, grunddata, ledningsregistrering og datavisualisering, digitalisering af interne processer mm.

Din profil

  • Du har en videregående uddannelse, og du er indstillet på at lære nyt – om du er nyuddannet eller har erfaring er mindre vigtigt
  • Du er analytisk og har erfaring med at arbejde med data
  • Du synes, det kunne være spændende at arbejde med potentialerne i geodata
  • Du har flair og interesse for ny teknik, er nysgerrig og tillærer dig hurtigt nye kompetencer
  • Du er serviceminded og en holdspiller, men er også i stand til at træffe beslutninger og nå i mål på egen hånd
  • Du kan holde en deadline og nå i mål til tiden
  • Hvis du har erfaring med programmering i f.eks. JavaScript, SQL eller Python er det en fordel, men det er ikke et krav
  • Da vi har flere adresser, skal du have et kørekort B

Du er glad for – og god til – at samarbejde og ser værdien i at opbygge gode relationer til dine kollegaer i hele organisationen, så vi sammen kan lykkes med vores opgaver.

Derfor skal du vælge os
Teknik og Miljø i Rudersdal Kommune vil være en drivkraft i den grønne omstilling ved at fremme helhedssyn og skabe rum for udvikling og eksperimenter. Vi løser opgaver for hele kommunen med borgere, virksomheder, brugere og naturen i centrum. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Vi vægter din faglige udvikling højt med en høj grad af medindflydelse på dine opgaver, ligesom vi prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid.

Vi har fleksibel arbejdstilrettelæggelse, og der er mulighed for hjemmearbejde, når det passer med dine opgaver.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Vi forventer, at du kan starte 1. august.

Om os
Du vil referere til sekretariatslederen og bliver ansat i Teknik og Miljø, som udover sekretariatet består af afdelingerne Klima, Natur og Miljø, Vej og Park, Drift samt Ejendomme. I alt er vi ca. 190 ansatte. Vi hører til på Rådhuset i Holte – tæt på s-toget.

Du kan læse om kommunens politikker og planer her og om Teknik og Miljø området her.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stillingen” nedenfor.

Vi forventer at holde første ansættelsessamtaler den 3. juni. og andensamtaler den 10. juni.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Pia Daugbjerg

Sekretariatsleder

pdal@rudersdal.dk

Tlf.: 72682440

Thomas Søgaard

Driftschef

THSP@rudersdal.dk

Tlf.: 72682757

Ansøgningsfrist:

26. maj 2024

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder